Hvem er vi?

Vi er alle af uddannelse og erhverv selvstændige eller ansatte advokater med praksis i København. Foreningen har for tiden 45 medlemmer, som på skift tager vagterne tirsdage og torsdage. Vi yder denne frivillige og helt gratis indsats alene med det formål at dele ud af den viden og erfaring, vi har opnået som advokater, samt at højne vor stands anseelse i befolkningen..

Hvem finansierer vort arbejde ?
Selve arbejdet finansierer vi selv, idet vi stiller vor arbejdskraft gratis til rådighed, men husleje, lys, rengøring, varme og nødvendig litteratur betales af Justitsministeriet gennem en særlig tilskudsordning.